Privatlivspolitik for dinejulekugler.dk
Gældende fra 24. oktober 2026
1. Dataansvarlig
dinejulekugler.dk
Solbakkevej 7
8550 Ryomgård
CVR-nr.: 35968245
E-mail: info@dinejulekugler.dk
Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine oplysninger, er du altid velkommen til at skrive til os.
2. Hvilke oplysninger vi behandler – og hvorfor
Når du bestiller: navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ordreindhold og betalingsstatus. Vi bruger oplysningerne til at lave, gravere og levere din ordre, sende ordrebekræftelse og track & trace samt til bogføring. Grundlaget er opfyldelse af aftalen med dig og vores pligt efter bogføringsloven (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og c).
Tekster og billeder til gravering: De navne, tekster og billeder, du sender til os, bruger vi kun til at lave dit design og din vare. Vi sender dig designet til godkendelse på SMS eller e-mail.
Kundeservice: Når du skriver til os på e-mail eller i chatten på hjemmesiden, behandler vi de oplysninger, du giver os, for at kunne svare dig.
Nyhedsbrev: Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail til at sende det. Det sker kun med dit samtykke, og du kan altid afmelde dig via linket i nyhedsbrevet.
Anmeldelser: Efter et køb kan du få en invitation til at anmelde os på Trustpilot. Vi deler i den forbindelse dit navn, din e-mail og dit ordrenummer med Trustpilot.
Statistik og markedsføring: Med dit samtykke bruger vi cookies til statistik og til at måle vores annoncer (se afsnit 5).
3. Hvem vi deler oplysninger med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse samarbejdspartnere (databehandlere), som kun må behandle oplysningerne efter vores instruks:
- Frisbii – betaling (vi ser og gemmer ikke dine kortoplysninger)
- Shipmondo, GLS og DAO – fragt og levering
- BulkGate – SMS om din ordre og godkendelse af design
- Simply.com – drift af hjemmesiden og e-mail
- Supabase – vores lager- og ordresystem (servere i EU)
- Dropbox – opbevaring af designfiler til gravering
- Tawk.to – chatten på hjemmesiden
- Trustpilot – anmeldelser
- Google, Pinterest og TikTok – statistik og annoncering, kun hvis du har givet samtykke til cookies
Nogle af disse virksomheder har servere uden for EU (fx i USA). Overførsel sker i så fald på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework.
4. Hvor længe vi gemmer oplysningerne
- Ordre- og regnskabsoplysninger gemmes i 5 år efter udgangen af regnskabsåret, som bogføringsloven kræver.
- Designfiler og billeder til gravering slettes, når ordren er afsluttet og reklamationsperioden på 2 år er udløbet – eller før, hvis du beder om det.
- Din e-mail til nyhedsbrevet gemmes, indtil du afmelder dig.
- Kundeservicehenvendelser gemmes, så længe det er nødvendigt for at hjælpe dig.
5. Cookies
Cookies er små tekstfiler, som gemmes i din browser. Vi bruger:
- Nødvendige cookies – fx til kurv, kasse og login. Dem kan hjemmesiden ikke fungere uden, og de kræver ikke samtykke.
- Statistik-cookies – så vi kan se, hvordan hjemmesiden bruges (Google Analytics). Kun med dit samtykke.
- Marketing-cookies – så vi kan måle og målrette annoncer (Google, Pinterest, TikTok). Kun med dit samtykke.
Du vælger selv i cookie-banneret, når du besøger siden første gang. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via knappen “Administrer samtykke” nederst på siden eller på siden Cookiepolitik.
6. Dine rettigheder
Du har ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, vi har om dig
- få rettet forkerte oplysninger
- få slettet oplysninger, når vi ikke længere skal bruge dem eller ikke er forpligtet til at gemme dem
- gøre indsigelse mod eller få begrænset behandlingen
- få udleveret dine oplysninger i et almindeligt format (dataportabilitet)
- trække et samtykke tilbage – det påvirker ikke behandling, der er sket før
Skriv til info@dinejulekugler.dk, hvis du vil bruge dine rettigheder.
7. Klage
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.